Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Moyes ovenpå Leicester-sejr: Måske vores bedste præstation

Af Mads Bye Marboe
03.12.2016 Kl. 18:38
David Moyes var mere end tilfreds med sine spillere efter lørdagens sejr over Leicester.

Sunderland fik under David Moyes en elendig start på sæsonen og indtog længe rækkens nederste plads.

The Black Cats har dog vundet tre af deres seneste fire kampe og er blot ét point fra 17. pladsen efter lørdagens sejr over Leicester.

Mestrene blev besejret med 2-1 hjemme på Stadium of Light, og David Moyes var meget tilfreds med præstationen.

– Jeg synes, at vi spillede godt i dag – måske det bedste vi har spillet. Vi skabte nogle chancer i første halvleg, men vi manglede den afgørende aflevering. Heldigvis fik vi målene, sagde skotten til 5 Live efter opgøret.

– Jeg synes, at præstationerne er blevet bedre og bedre, og vi er vokset med opgaven. Vi har vist forbedringer offensivt som defensivt på det sidste. Jeg synes, at vi gjorde det samme størstedelen af kampen i dag. Vi har ikke haft mere momentum end nu, mens jeg har været her. Vi agter at fortsætte, men vi ved hvor svært, det kan blive. Spillerne bliver bedre og bedre.

Moyes slår fast, at de gode resultater også skyldes, at spillerne har fået mere selvtillid.

– At have selvtillid gør en stor forskel. Du har stor tro på tingene, hvis du har selvtilliden med dig. I det meste af kampen troede jeg ikke, at vi skulle lukke et mål ind.

Sunderland skal næste weekend til Wales for at møde Swansea. Herefter venter der i december svære kampe mod Chelsea, Liverpool og Manchester United.

Annonce