Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mourinho udtager trup til Zorya-kamp - Memphis udeladt

Af Morten Bruun Jørgensen
07.12.2016 Kl. 10:40
José Mourinho har sat navne på de 19 spillere, der rejser til Ukraine for at møde Zorya Luhansk torsdag aften i Europa League – og der er ikke plads til Memphis Depay.

Det har været svært for Memphis Depay at overbevise José Mourinho om, at han skulle have spilletid for Manchester United i denne sæson. I alt er det blevet til otte kampe, men han har kun været på banen i 134 minutter.

Til den sidste gruppekamp i Europa League, som spilles torsdag aften mod Zorya Luhansk i Ukraine, har José Mourinho end ikke fundet plads til hollænderen i sin trup.

Desuden er Morgan Schneiderlin, Michael Carrick, Matteo Darmian og Antonio Valencia heller ikke med, men hos de tre sidstnævnte skyldes det formentlig, at de bliver sparet. 

I stedet er Wayne Rooney tilbage i truppen, efter han afsonede karantæne mod Everton i weekenden, mens Eric Bailly atter er med i truppen efter sin knæskade.

Truppen: De Gea, Romero, Johnstone; Fosu-Mensah, Jones, Bailly, Rojo, Blind, Young; Fellaini, Herrera, Pogba, Lingard, Mata, Mkhitaryan; Martial, Rashford, Rooney, Ibrahimovic.

Manchester United ved, at ét point vil sikre dem videre avancement i Europa League. 

Annonce