Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mourinho storroser Rashford: Han var fænomenal lørdag

Af Gustav Tornby
25.09.2017 Kl. 07:46
José Mourinho har store ord til overs for Marcus Rashford oven på englænderens "fænomenale" præstation i lørdagens kamp mod Southampton.

19-årige Marcus Rashford spillede alle 90 minutter på St. Mary's, da han hjalp José Mourinhos tropper til at sikre sig tre vigtige point på den engelske sydkyst. 

Romelu Lukaku scorede kampens eneste mål, men Rashford har også fået store mængder ros i denne sæson efter en række flotte præstationer. 

Lørdagens præstation glædede også manager José Mourinho. 

– Marcus var fænomenal, han var helt fænomenal. Cedric (Soares, red.) er en rigtig god, offensiv back og (James, red.) Ward-Prowse kan lægge rigtig gode indlæg, å det var to gode modstandere, han stod over for, fortalte Mourinho til Sky efter kampen. 

– Marcus følte, hvad alle på holdet følte. 

– Hvis vi ikke lukker mål ind, så vinder vi tre point, så lad os kæmpe hårdt for ikke at lukke mål ind, slutter Mourinho. 

Rashford har lavet to Premier League-mål i denne sæson. 

Annonce