Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mourinho: Sælger aldrig Rooney

Af Søren Nørgaard
23.10.2016 Kl. 08:38
Jose Mourinho afviser, at han på et tidspunkt kunne finde på at sælge Manchester Uniteds anfører Wayne Rooney.

Wayne Rooney har spillet mere end 500 kampe for Manchester United og scoret tæt på 250 mål, siden han kom til klubben fra Everton tilbage i 2004. I denne sæson har den engelske angriber dog været ind og ud af holdet på Old Trafford. 

I starten af sæsonen var han fast starter på Jose Mourinhos mandskab, men i de seneste tre kampe er han kommet ind fra bænken. Selvom Wayne Rooney på nuværende tidspunkt har fået en anden rolle i klubben, så vil den portugisiske manager ikke sælge den 30-årige englænder.

Jose Mourinho mener i stedet, at Wayne Rooney har opbygget en status i klubben, som betyder, at han selv kan vælge, hvornår tiden på Old Trafford skal slutte:

– Jeg vil aldrig tage beslutningen om at sælge Wayne Rooney. En spiller med hans status og historie i klubben skal ikke have en manager til at tage sådan en beslutning. Det er op til ham selv, siger portugiseren. 

– Jeg har haft på bænken de seneste par kampe, hvilket har været en hård beslutning for både Rooney og mig. Som manager skal jeg dog tænke på holdet også selvom det kan gå ud over klublegender, slutter Jose Mourinho. 

Annonce