Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mourinho: Rashford kan blive Uniteds mest scorende

Af Kalle Thue Gregersen
09.01.2017 Kl. 17:56
Jose Mourinho har stor tiltro til Marcus Rashford, da portugiseren tror på, at Rashford kan overhale både Wayne Rooney og Sir Bobby Charlton som Manchester Uniteds mest scorende spiller.

Da Manchester United lørdag tæskede Reading med 4-0, overskyggede Rooneys mål det hele, da han med sine imponerende 249 mål for Manchester United tangerede Sir Bobby Charltons rekord som klubbens mest scorende spiller. 

Den noget yngre Marcus Rashford kom også på tavlen – to gange endda, og Jose Mourinho tror på, at den purunge angriber kan vippe Rooney og Charlton af pinden som klubbens mest scorende i fremtiden. 

– Marcus er kun 19 år. Hvis han spiller i Manchester United resten af karrieren, kan han måske gøre det, men Rooney har også scoret mange mål, sagde Mourinho ifølge goal.com.

– Jeg kender ikke helt til det, men jeg tror, at dem som nærmer sig rekorden har forladt United. I moderne fodbold er det en svær rekord at slå. 

Rashford er oppe på 14 scoringer i United-trøjen, så han mangler "kun" 236 mål mere for at komme på 250 mål. 

Annonce