Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mourinho om venskabsderby: Gælder om ikke at blive skadet

Af Tobias Reffstrup Rasmussen
24.07.2016 Kl. 12:11
City og United mødes mandag i en venskabskamp i Beijing, hvor baneforholdene skulle være dårlige, og for José Mourinho handler det om en ting: At komme igennem den uden skader.

Manchester City og Manchester United clasher mandag sammen på Bird's Nest Stadium i Beijing, og José Mourinho og Pep Guardiola kommer atter til at stå overfor hinanden.

For portugiseren er der en ting, der står klart øverst på ønskelisten for kampen: At undgå skader på den dårlige bane i Beijing.

– Banen er meget dårlig, og mine spilleres kondition er meget vigtigere (end resultatet, red.) i pre-season. Problemet for mig er de dårlige forhold til at spille og træne. Mit eneste mål er at få spillerne hjem uden skader. Der er ikke forhold til at spille en god fodboldkamp, siger den nye United-manager ifølge The Sun.

– Hvis det var en venskabskamp, så bliver det det endnu mere nu. Ingen skader, spil roligt, spil sikkert, tag hjem og forbered dig på næste uge.

På grund af de dårlige forhold på Bird's Nest Stadium trænede United søndag formiddag på Olympic Sports Centre for at beskytte banen forud for mandagens kamp, hvor Pep og Mou mødes.

Til spørgsmålet om han vil give hånd til Guardiola, svarede José Mourinho følgende:

– Selvfølgelig giver jeg hånd, hvorfor skulle jeg ikke det? Jeg forstår ikke spørgsmålet. Vi var modstandere i tre år, men vi er professionelle. Jeg kan ikke se, hvorfor jeg ikke skulle give ham hånden.

 

Annonce