Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mourinho: Om nogle år vil I indse, at Pogba var billig

Af Marcus Sørensen
19.02.2017 Kl. 08:18
José Mourinho mener ikke, at Paul Pogba var dyr at hente til Manchester United i forhold til markedet, som vi snart vil se ryge op til franskmandens pris for mindre gode spillere.

Manchester United hentede i sommer Paul Pogba i Juventus for hele £89 millioner.

Dette gjorde Pogba, der faktisk har været på Manchester Uniteds eget akademi, til den dyreste fodboldspiller nogensinde.

Efter en lidt sløv start er Pogba og United kommet godt igen og spiller nu rigtig flot fodbold.

José Mourinho mener, at folk skeptisk kigger på Pogba hver gang, han spiller, hvilket gør det svært for ham. Prisen på £89m er ifølge Mourinho ikke for høj.

– Jeg synes, at granskningen af ham er hård. Det er svært, men det er prisen for at være, hvem han er, og det er også prisen for hans pris, fortæller Mourinho ifølge Goal.com.

– Jeg er ret sikker på, at der næste sommer vil være spillere med kun det halve af hans kvalitet, som vil koste de samme penge eller mere, så jeg venter bare på at kunne frigøre ham fra de øjne, der hviler på ham.

– Jeg tror, at I om et par år vil indse, at han var billig. For få år siden var £25 millioner en fænomenal spiller. I dag er £25m ikke engang en spiller. Det er en kandidat til at blive det. Nu, hvis du have et stort talent, en god 20-årig, som kan blive en fantastisk spiller, betaler du som om, at han allerede er en stor spiller, slutter Mourinho.

Annonce