Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mourinho og Rooney er enige: Pogba har brug for tid

Af Gustav Tornby
21.10.2016 Kl. 09:25
José Mourinho fortæller ligesom Wayne Rooney, at Paul Pogba har brug for tid før han kan finde sig til rette på Old Trafford.

Den 23-årige franske landsholdsspiller Paul Pogba kom til De Røde Djævle fra Juventus denne sommer for en pris, der satte verdensrekord og siden da har franskmanden været udsat for en del kritik for sine præstationer for Manchester United.

Paul Pogba scorede dog to gange i Europa League torsdag – først på et straffespark og igen med et glimrende skud fra kanten af feltet lige før halvleg og José Mourinho var tilfreds med sit fjerde United-indkøbs præstation mod Fenerbahce, der blev besejret med 4-1. 

På pressemødet efter kampen fortalte Mourinho dog, at franskmanden fortsat har brug for tid. 

– Først og fremmest, fra nogle af jer af, så er han gået fra at være den værste spiller i Premier League til en god spiller på 48 timer. Jeg siger ikke specifikt, at det er jer, og når jeg siger jer, så mener jeg medierne, specielt alle de Einsteins. Men realiteten er, at vi ved, at han er en virkelig god spiller og vi ved, at han har brug for tid til at vise hans fulde potentiale, fortæller Mourinho. 

– Jeg kender italiensk fodbold rigtig godt, jeg ved, hvordan de italienske hold spiller. Det er fuldstændigt anderledes i forhold til Premier League. Jeg siger ikke, at vi er bedre end dem. Jeg siger bare, at vi er anderledes. Vi er anderledes i forhold til intensitet, det er anderledes rum, man spiller i, det er et andet antal berøringer, man kan have på bolden, man skal bestemme sig hurtige – alt er anderledes. Han har brug for tid til at tilpasse sig. 

Wayne Rooney er enig med sin chef. 

– Paul er en fantastisk spiller. Jeg synes, han arbejder hårdt og gør det godt – det er en anderledes liga i forhold til det, han har været vant til – han spillede ikke rigtigt på førsteholdet, sidst han var her, så det er alt sammen nyt. Han er en fantastisk spiller og han kommer til at skinne for os i denne sæson, det er der ingen tvivl om, slutter Rooney. 

Se Paul Pogbas flotte andet mål herunder: 

 

Annonce