Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mourinho: Jeg var ikke venner med Abramovich

Af Gustav Tornby
21.10.2016 Kl. 17:45
José Mourinho har respekt for Roman Abramovich, men insisterer på, at de to ikke var venner i løbet af deres fælles tid på Stamford Bridge.

José Mourinho skal med sit nye Manchester United-mandskab i denne weekend til London, hvor han for første gang vender tilbage til Stamford Bridge efter fyringen af Roman Abramovich tilbage i december 2015 – blot syv måneder efter han havde ført klubben til Premier League-titlen.

Det var dengang anden gang, at han forlod Chelsea efter en periode på tre år i klubben efter han tilbage i 2007 ligeledes forlod the Bluees grundet meldinger om et skænderi med klubbens milliardær-ejer, Roman Abramovich. 

Portugiseren ønskede på dagens pressemøde at understrege, at Abramovich havde en stor stjerne hos Mourinho, men ville ikke kalde ham en ven. 

– Nej, men vi havde altid et specielt forhold. Han var ejeren og det respekterede jeg ham for. Jeg var træneren og sådan blev jeg respekteret. Vi var aldrig tætte venner. Hvis jeg tog hen til hans hus var det for at holde et professionelt møde. Vi delte aldrig noget, måske fordi jeg respekterede hans position som ejer, fortæller Mourinho til Sky Sports. 

Da han blev spurgt, hvad han ville gøre, hvis han stødte ind i russeren på Stamford Bridge lørdag: 

– Jeg vil trykke ham i hånden og spørge ham, hvorvidt hans børn har det godt. Jeg kende rnogle af dem og jeg kan lide dem. De er høflige, respektfulde og ydmyge. Hvis jeg får chancen for det, så vil jeg være normal, slutter Mourinho. 

Annonce