Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mourinho: Jeg har ændret mig en del som person

Af Jeppe Augustsen
21.03.2017 Kl. 18:17
Jose Mourinho fortæller, at han er blevet bedre til bruge tiden på andet end fodbold, når han ikke arbejder.

Jose Mourinho er en kontroversiel herre og er ikke bleg for at sige sin mening, og det har også gjort ham til en af de mest succesfulde managers i moderne fodbold.

Den 54-årige portugiser startede sin trænerkarriere i Benfica og har siden hen stået i spidsen for klubber som Porto, Chelsea, Inter, Real Madrid og nu Manchester United.

Tidligere kunne han ikke få nok af fodbold, men over de seneste par år har han ændret sig. 

– Jeg prøver nogle gange at være en person, som jeg ikke her. Jeg forsøger at være diskret og rolig. Det er lykkedes. Jeg kan gå hjem og så for fjernsynet uden at se fodbold og ikke tænke på det. Det kunne jeg ikke i starten af min karriere. Jeg var på 24 timer i døgnet, siger Mourinho i et interview med France Football og tilføjer:

– Jeg skulle blive moden, og jeg føler, at jeg har det godt med den personlighed, som jeg har. Jeg er mere rolig. En sejr betyder ikke længere ALT for mig, og et nederlag er ikke længere et helvede. Det kan jeg bruge til en sindsro med de personer, som jeg arbejder med – mine spillere. 

– Jeg har de samme ambitioner og professionalisme, som jeg altid har haft, men jeg er mere i kontrol over mine følelser, slutter Mourinho.

Annonce