Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mourinho forklarer det store spørgsmål: Derfor spiller Mkhitaryan ikke

Af Gustav Tornby
20.10.2016 Kl. 22:50
José Mourinho kan fortælle, at Henrikh Mkhitaryan nærmer sig et comeback for Manchester United.

Det var forventet, at den armenske landsholdsspiller Henrikh Mkhitaryan, der denne sommer blev hentet til Old Trafford fra Borussia Dortmund for £26 millioner denne sommer ville være en del af José Mourinhos startopstilling til torsdagens kamp mod Fenerbahce. 

Men faktisk endte det med, at kantspilleren end ikke var en del af truppen til kampen. 

Han har ikke været på banen for De Røde Djævle siden sin dårlige præstation i derbyet mod Manchester City, hvor han blev udskiftet i pausen og siden da har han haft problemer med en lårskade, som han nu er kommet sig over. 

I stedet for, at han spillede mod Fenerbahce i Europa League – en kamp, De Røde Djævle vandt 4-1 – så fortæller José Mourinho, at Mkhitaryan havde en hård og lang træningssession på klubbens træningsanlæg, Carrington. 

– Han skal arbejde mere for at få intensiteten og konditionen tl at spille på et højt niveau. I stedet for at have ham på på bænken og give ham 15 eller 20 minutter, ligesom Memphis fik, så synes jeg det er bedre, at han arbejder meget hårdere i går og i dag i en specifik træningsession.

– Han må vente på sin chance, men han er meget snart klart, slutter José Mourinho. 

Annonce