Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mourinho efter nedtur: Nu SKAL vi vinde

Af Redaktionen
23.10.2016 Kl. 19:16
José Mourinho anerkender, at Manchester United skal til at have skrabet flere point sammen i Premier League.

Manchester United har blot vundet en af de seneste seks kampe i Premier League. Søndag tabte man med markante 4-0 til Chelsea på Stamford Bridge. Efter kampen var det en afklaret, men meget skuffet Manchester United-manager, der mødte presse. José Mourinho sagde således:

– Man kommer jo med en strategi og så kan man ikke lukke et hurtigt mål ind, som vi gjorde det. Vi kom for at angribe kampen. Vi ville skabe chancer, og det synes jeg vi viste efter deres 1-0 mål.

– Deres andet og tredje mål var kontramål, siger Mourinho ifølge BBC Sport efter kampen og fortsætter:

– Det var en af de dage, hvor man giver en fordel til modstanderen ved at stå og gøre ingenting.

– I forhold til point, så fik vi nul point. Vi tabte tre point. Vi er seks point fra toppen, tre point fra top fire. Vi skal vinde nogle kampe nu. Vi skal vinde vores kampe fra nu af, hvilket bestemt ikke er let.

– Vi skal vinde for at lukke hullet. Efter de seneste tre kampe, hvor vi kun har fået to point ud af ni, så skal vi på tavlen, lyder det fra portugiseren.

Manchester Uniteds næste opgave er på onsdag, hvor man møder lokalrivalerne fra Manchester City i EFL Cup'en.

Annonce