Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mourinho bekræfter: Fem spillere er ude af West Brom-kamp

Af Redaktionen
29.03.2017 Kl. 21:30
Manchester United mangler flere vigtige spillere til weekendens Premier League-møde med West Bromwich Albion.

Manchester United vender på lørdag tilbage til Premier League, når Tony Pulis' West Bromwich-mandskab besøger Old Trafford. Her bliver det naturligvis uden Ander Herrera og Zlatan Ibrahimovic, der begge er ude med karantæner. Men de er ikke de eneste spillere, Man United mangler.

Onsdag bekræfter manager José Mourinho over for Manchester Uniteds egen hjemmeside, at man også kommer til at mangle Phil Jones og Chris Smalling, der begge blev skadet under landskampspausen og Paul Pogba, der blev skadet i Europa League-mødet med Rostov:

– Vi er uden fire spillere og Pogba er også ude, så er det fem spillere vi mangler, citeres Mourinho på Manchester Uniteds hjemmeside. 

Manchester United oplyser, at man stadigvæk mangler at få Sergio Romero, Antonio Valencia og Marcos Rojo hjem fra deres repektive landskampe i Sydamerika og at en endelig trupstatus derfor først vil blive givet af José Mourinho på fredag.

Positivt nyt for Manchester United er, at Marouane Fellaini, der ellers har døjet med en mindre skader, lader til at blive klar til weekendens kamp.

Annonce