Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mourinho afslører: De to sværeste modstandere sidste sæson

Af Jeppe Augustsen
01.07.2015 Kl. 13:35
Jose Mourinho løfter sløret for de to hold, som efter hans mening, var Chelseas sværeste modstandere sidste sæson.

Efter en fremragende sæson kunne Chelsea, med Jose Mourinho ved roret, til sidst løfte Premier League-trofæet.

Først i 15. spillerunde led The Blues sæsonens første nederlag, da man tabte 1-2 til Newcastle. I alt blev det til 26 sejre, 9 uafgjorte og 3 nederlag for Stamford Bridge-mandskabet.

Jose Mourinho hylder Premier League for den stærke konkurrence blandt alle hold, og i interview til klubbens hjemmeside afslører han, hvem han mener, der var de sværeste modstandere sidste sæson.

– Jeg må være pragmatisk og vælge to hold – de to hold, som vi ikke kunne slå over sæsonen. Vi tabte ikke, men vi kunne ikke slå dem, siger Mourinho og fortsætter:

– Manchester City; To kampe og to uafgjorte. Southampton: To kampe og to uafgjorte, slutter han.

Yderligere roser Mourinho sidste sæsons 20 hold og fortæller, at ligaen bliver sværere og sværere grundet selv de mindre holds finansielle styrker.

Mourinho afslørede også i interviewet, at det bedste øjeblik for ham var i sæsonens første kamp, da man slog Burnley på Turf Moor – ifølge manageren, så var det den første indikation af, ''hvor høj kvalitet holdet havde'' i mesterskabssæsonen 2014/15.

Annonce