Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Moreno-agent bekræfter interesse fra Real Madrid

Af Jeppe Augustsen
01.12.2015 Kl. 19:01
Agenten til Liverpools spanske venstreback, Alberto Moreno, har bekræftet, at Real Madrid vil have hans klient.

I går berettede den spanske avis, Marca, at Real Madrid vil hente en ny venstreback og har tre spillere på radaren, heriblandt Liverpools Alberto Moreno.

Interessen bliver nu bekræftet af Liverpool-backens agent, Javier Moya. I et interview med den spanske radiostation, Radio 4, udtaler han følgende:

– Det er logisk, at Real Madrid har forhørt sig om så vigtig en spiller. De har forhørt sig. Store hold fra Spanien og andre lander har forhørt sig, siger agent Javier Moya til Radio 4G ifølge Goal.com og fortsætter:

– Hvis et hold som Real Madrid snakker med os, og Liverpool er tilfredse med det, så kan de snakke sammen. Hvis Real Madrid kommer med et tilbud, så vil det glæde ham, slutter Javier Moya. 

Alberto Moreno var ikke fast mand under Brendan Rodgers efter købet af Joe Gomez, men har spillet fuld tid i alle kampen siden Jürgen Klopps ankomst.

Annonce