Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Monaco-profil opsat på skifte til Manchester

Af Tobias Reffstrup Rasmussen
23.03.2017 Kl. 15:25
Ifølge franske medier er Monaco forpligtet til at sælge Fabinho til sommer. Manchester-klubberne lurer på brasilianeren.

Monaco er i gang med en strålende sæson. De topper den franske Ligue 1 og er videre til Champions League-kvartfinalerne. Blandt mange profiler finder vi Fabinho.

Fabinho er normalt højre back, men har primært spillet på midtbanen for Monaco i denne sæson. Det er blevet til ni mål og fire assists for Fabinho i Champions League og Ligue 1, og det har skabt opmærksomhed om den 23-årige spiller.

Metro skriver, at franske medier mener at vide, at Monaco er forpligtet til at sælge Fabinho til sommer. L'Equipe siger, at Monaco har en moralsk forpligtelse til at sælge efter tidligere at have afvist bud på spilleren.

Arsenal og Manchester United har været meldt som interesserede, men Fabinhos far skulle angiveligt have udtalt, at Manchester City er drømmedestinationen.

Monaco skulle være klar til sælge, hvis det rigtige bud melder sig.

Annonce