Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Monaco-profil åbner for fremtid i Premier League

Af Marcus Sørensen
20.02.2017 Kl. 19:43
Monacos Fabinho rygtes til Premier League, og selvom den defensive midtbanespiller er glad i Monaco, kan han sagtens se sig selv i England i fremtiden.

Det kører for Monaco i denne sæson, hvor de både er gået videre i Champions League, men også i Ligue 1, hvor de i skrivende stund overraskende fører med tre point ned til PSG.

Succesen i fyrstedømmet har skabt stor interesse for Monaco-spillerne, som ekspederede Tottenham og Christian Eriksen ud af Champions League-gruppespillet i efteråret.

Tidligere i dag har vi berettet om stor interesse for Bernardo Silva fra Chelsea og Manchester United, men også Fabinho bliver rygtet til Premier League.

Tidligere på måneden afslørerede Fabinhos far og agent, at han var i dialog med flere Premier League-klubber.

– Vi har været i forhandlinger med Manchester United, Manchester City, Arsenal og har fået en henvendelse fra Barcelona, sagde Fabinhos far og agent Joao til J+1 og tilføjer:

– Vi kan godt lide Manchester United og Jose Mourinhos arbejde, men vi har et blødt punkt for Manchester City, slutter han

Nu åbner Fabinho selv op om interessen fra det engelske.

– Jeg ved, at mit navn bliver sat i forbindelse med engelske klubber, men jeg er glad i Monaco i øjeblikket, fortæller Fabinho ifølge Goal.

– Jeg har kontrakt indtil 2021, men Premier League er en liga, der interesserer mig, og måske vil jeg en dag tage derhen og spille.

Fabinho kan både spille på den defensive midtbane samt på højrebacken. Han var med på Etihad i tirsdags, da netop Manchester City fik vendt en faretruende situation til en vanvittigt 5-3 sejr.

Annonce