Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mkhitaryan: Vi er her for at få sejren

Af Gustav Tornby
08.12.2016 Kl. 11:18
Henrikh Mkhitaryan fortæller, at Manchester United jagter sejren i torsdagens kamp mod Zorya.

Manchester United skal blot bruge et enkelt point for at avancere til Europa Leagues sekstendelsfinale, når de torsdag aften spiller mod ukrainske Zorya Luhansk. 

Klubbens armenske stjerne Henrikh Mkhitaryan fortæller dog, at holdet går efter alle tre point. 

– Vi kommer ikke til at spille for at få uafgjort. Det ville være godt at få en sejr før kampen mod Tottenham – godt for vores mentalitet, godt for atmosfæren i omklædningsrummet. Vi vil forsøge at vinde og blive klar til næste runde, fortæller han til MUTV. 

– Men det bliver ikke nemt. Vores modstandere forsvarer rigtig godt og spiller med kontraangreb. Banens kvalitet kommer måske ligeledes til at spille en rolle. Vi skal være klar til enhver situation og kæmpe til slutningen. 

Kampen spilles 19.00 dansk tid. 

Annonce