Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Milners straffesparksmål sikrede Liverpool sejren i Wales

Af Redaktionen
01.10.2016 Kl. 13:28
På mål af Firmino og Milner annullerede Liverpool Swanseas føring og vandt med 2-1 lørdag eftermiddag.

Swansea startede kampen bedst og kom flyvende udover Liverpools presspil. Efter en længere periode, hvor The Swans var mindst ligeså gode, omens en smule bedre end Liverpool, kom belønningen.

Efter 8 minutter headede Borja et hjørnespark på tværs af målet og her kunne Leroy Fer sætte den ind fra nært hold.

Liverpool kom efterfølgende bedre med, men foldede sig aldrig rigtigt ud i kampens første 45 minutter. Det lod dog til, at Jürgen Klopp fik styr på detaljerne i pausen, for The Reds kom ud til anden halvdel af kampen med helt ny energi.

Efter 54 minutter kom udligningen, da Liverpool snød Swanseas offside-linje efter et frispark fra Coutinho. Bolden endte hos Roberto Firmino, der headede i jorden og overlistede Fabianski- 1-1.

Liverpool sad på det hele i det meste af anden halvleg og derfor var det heller ikke ufortjent, at de fik scoring nummer to. Angel Rangel nedlagde Firmino i feltet efter 84 minutter og så kunne Milner sætte den i kassen midt i målet. 

Mike Van der Hoorn fik en kæmpe mulighed for Swansea i sidste sekund, men missede. Dermed vandt Liverpool med 2-1 på den walisiske sydkyst.

Gå til stillingen i Premier League

Annonce