Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Milner afslører hvor Rodgers vil bruge ham

Af Redaktionen
06.07.2015 Kl. 16:51
James Milner blev for kort tid siden præsenteret på Melwood Training Ground, hvor han officielt satte sin underskrift på kontrakten med Liverpool FC.

James Milner fortæller nu, at Brendan Rodgers har lovet ham mere spilletid som central midtbanespiller og efter alt at dømme, så var det løfter som det, der lokkede ham til Liverpool FC fremfor de andre bejlere.

Den 29-årige englænder skrev under med Liverpool FC i dag og taler nu ud om sin glæde over skiftet og udsigten til fast spilletid på sin favoritposition. 

– Jeg har været meget heldig at spille for nogen store klubber i min karriere og det her er endnu en, siger Milner til Liverpools hjemmeside og uddyber:

– Det er en stor udfordring for mig. Jeg vil gerne spille mere på den centrale midtbane, hvis det er muligt og det er også der manageren siger, at han ser mig spille her, afslører Milner.

– Det er en stor ting, nu hvor jeg nærmer mig de senere år af min karriere. Jeg vil ikke sige slutningen på min karriere, for jeg har stadigvæk masser af fodbold tilbage i mig. Jeg vil gerne spille så meget fodbold som muligt. Når jeg er 45 år og pensioneret, så skal jeg kunne se tilbage og se, at jeg har spillet masser af kampe.

– Liverpool passer godt til mig, det er en stor klub og der er masser af pres på. Jeg har spillet foran Liverpools fans mange gange og den stemning de skaber, er fantastisk. Det bliver dejligt at høre de fans stå bag mig nu, forklarer Milner. 

Milner spillede i sidste sæson syv forskellige positioner hos Manchester City, hvoraf han kun fik to kampe som central midtbanespiller.

James Milner får trøje nummer 7 hos Liverpool FC, et nummer, der senest blev båret af Luis Suarez. 

Annonce