Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mignolet: Vi kan godt se de defensive problemer

Af Gustav Tornby
17.08.2017 Kl. 09:00
Liverpool er fuldt ud klar over, at de skal forbedre sig i defensiven, fortæller Simon Mignolet.

Simon Mignolet er del af den Liverpool-defensiv, der allerede blev kritiseret i sæsonens første kamp, da The Reds spillede 3-3 på udebane mod Watford efter The Hornets scorede det udlignende mål efter en dødbold i kampens afgørende minutter. 

Liverpools sårbarhed var atter udstillet i deres 2-1-sejr i Champions League over Hoffenheim tirsdag aften, da de lukkede et sent mål ind og gav tyskerne håb forud for næste uges returopgør på Anfield. 

Simon Mignolet anerkender de defensive problemer. 

– Vi kan kun spille én vej og det er fremad. Vi ved, at vi altid kan score, fortæller Mignolet ifølge Reuters. 

– Vi tog en masse skridt fremad defensivt mod Hoffenheim. Vi var solide, forsvarede dødboldene godt og det er det, vi skal lære. 

Mens Liverpools fart og flair i offensiven i sidste sæson rodede dem ud af en masse problemer, så var det defensiven, der kostede – og det er The Reds klar over. 

– Vi er ikke blinde, slutter belgieren. 

Liverpool vender tilbage til Premier League lørdag, når de møder Crystal Palace på Anfield. 

Annonce