Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mignolet: At blive droppet var et vendepunkt

Af Mads Bye Marboe
22.04.2017 Kl. 15:33
Simon Mignolet fortæller, at det blev et vendepunkt for ham, at han tidligere på sæsonen blev sat af til fordel for Lorius Karius.

Lorius Karius blev hentet ind for £4 millioner i sommer, men en håndskade til tyskeren betød, at Simon Mignolet forblev Liverpools målmand i begyndelsen af sæsonen.

Da Karius atter blev klar igen, røg Mignolet dog ud af holdet. Belgieren har siden erobret pladsen mellem stængerne tilbage, men han fortæller, at det var et vendepunkt i karrieren at blive droppet af Klopp.

– Jeg er glad for, hvordan jeg responderede efter dét moment. Det handler om at holde humøret højt, arbejde hårdt og sammen med holdet vise, hvad man kan. Det øjeblik, hvor det sker, kigger man sig selv i spejlet og tænker over, hvad man kan gøre bedre, udtaler han til Sky Sports og tilføjer:

– Jeg er glad for, hvordan jeg reagerede. Det er bag mig nu, og jeg vil ikke kigge tilbage på det, fordi der stadig er masser af arbejde at gøre. Jeg kigger mere fremad end over skulderen. Jeg tror, at vi kan levere gode ting.

Mignolet har senest været med til at sikre Liverpool sejre over Stoke og West Brom. Søndag gælder det Crystal Palace for Mignolet og co.

Annonce