Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Middlesbrough forlænger med midtbaneprofil

Af Henrik Hvillum
26.08.2016 Kl. 12:46
Midtbanespilleren Adam Forshaw og Middlesbrough har fredag indgået en ny aftale.

Adam Forshaw har skrevet under på en fireårig kontrakt med Middlesbrough, det bekræfter den nordengelske klub på sin hjemmeside fredag eftermiddag. Den 24-årige midtbanespiller har således skrevet under på en kontrakt med den Premier League-oprykkerne, der holder ham på Riverside Stadium frem til sommeren 2020.

Adam Forshaw var gennemgående en nøglefigur på det Middlesbrough-hold, der i sidste sæson sikrede oprykningen til Premier League fra The Championship. Også i denne sæson ligner Forshaw en af Aitor Karankas foretrukne spillere på midtbanen.
 
Midtbanespilleren kom til Middlesbrough tilbage i vinterens transfervindue i 2015, hvor han skrev under på en kontrakt til 2018. En aftale, spilleren efter sigende har ønsket forlænget, da det økonomiske i den oprindelige aftale ikke levede op til Premier League og spillerens nuværende standard.
Annonce