Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Messi joker: Vil have Di Maria til Barcelona

Af Jeppe Augustsen
03.07.2015 Kl. 21:28
Angel Di Maria fortæller, at Lionel Messi er med til at joke om et skifte til Barcelona.

Angel Di Maria befinder sig i øjeblikket i Chile, hvor han sammen med det argentinske landshold har spillet sig frem til finalen i Copa America. 

Manchester United-stjernen spillede en stor rolle i semifinalen mod Paraguay, hvor han med sine to mål var med til at sikre Argentina en sejr på 6-1.

Mens Angel Di Maria koncentrerer sig om at præstere på banen, herskes der tvivl om hans fremtid på Old Trafford, hvor han i disse dage sættes i forbindelse med Bayern München og PSG. 

Han er også blevet rygtet til Barcelona, og det har Lionel Messi og Javier Mascherano også læst i medierne, der joker med et skifte. Angel Di Maria fastslår dog fast, at han bliver i Manchester United.

– Messi og Mascherano joker altid med mig og fortæller, at jeg skal skifte ned til dem i Barcelona, men jeg har det godt i Manchester United, siger Angel Di Maria til TYC Sports ifølge ESPN-journalisten, Roberto Martinez.

– I mit første år hos en europæisk klub har jeg aldrig været god. Herefter har jeg forbedret mig og gjort det rigtig godt. Det vil jeg gentage i Manchester United, slutter argentineren.

Annonce