Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Merseyside-klubber i kamp om 'Englands fremtidige førstemålmand'

Af Gustav Tornby
29.11.2015 Kl. 00:38
Begge af de to Merseyside-klubber, Liverpool og Everton, har identificeret den 22-årige engelske landsholdskeeper Jack Butland som den målmand, de vil have. Det skriver Sunday People.

Begge Merseyside-klubber skulle angiveligt være interesseret i at hente Jack Butland til klubben – dette til trods for, at den fabelagtige Stoke-keeper har et priskilt i omegnen af £17 millioner. 

Det er den vurdering, som Stoke angiveligt har sat på Butland, der ses som det engelske landsholds fremtidige førstemålmand efter en række af fantastiske præstationer i denne sæson under Mark Hughes i Stoke. 

Scouts fra Anfield og Goodison Park har regelmæssigt scoutet Butland, og angiveligt skulle begge klubber være klar til at sende et bud afsted på Bristol-fødte Butland, der holder danske Jakob Haugaard væk fra spilletid på Britannia Stadium. 

Butlands vej mod det engelske landshold startede for alvor, da Mark Hughes og Stoke-ledelsen valgte at sælge klubbens forhenværende førsteholdsmålmand Asmir Begovic til Chelsea i løbet af sommerens transfervindue, og siden da har præstationerne været gode fra Butland, der kom til Stoke fra Birmingham tilbage i 2013, hvor han kostede £3.5 millioner. 

Everton-manager Roberto Martinez ser Butland som den langsigtede erstatning for klubbens nuværende førstekeeper Tim Howard, der i det kommende år bliver 37 år. Selvom det ville være en stor sum for en ung, uerfaren målmand, så er både Everton og Liverpool klar til at bruge penge, eftersom målmandstrænerne i klubberne ser Butland som en fremtidig stjerne. 

Hos Liverpool forventes klubbens ejere at give den nye manager Jürgen Klopp forholdsvis frie hænder på transfermarkedet, og de fleste Liverpool-kritikere ser Simon Mignolet som et svagt led i truppen på Anfield, og den belgiske keeper – der blev hentet til klubben fra Sunderland for £9 millioner to år siden – kostede et mål i Liverpools 2-1-sejr over Bordeaux i midtugens Europa League-kamp. 

Annonce