Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mendy: City en af Europas førende klubber

Af Mads Bye Marboe
24.07.2017 Kl. 12:25
Benjamin Mendy glæder sig over sit skifte til Manchester City og kalder klubben en af Europas førende.

Manchester City har netop bekræftet, at Benjamin Mendy hentes til klubben fra AS Monaco.

Franskmanden har skrevet under på en femårig kontrakt, og han glæder sig over at komme til en af Europas førende klubber.

– Jeg er utrolig glad for at skifte til Manchester City. Det er en af Europas førende klubber, og Pep Guardiola er garant for offensiv fodbold, siger han til klubbens hjemmeside.

– Jeg er sikker på, at vi bliver succesfulde de kommende år.

Sportsdirektør Txiki Begiristain glæder sig ligeledes over nyerhvervelsen.

– Benjamin har alle de kvaliteter, vi leder efter hos en fullback. For så ung en spiller har han masser af erfaring fra højeste niveau.

– Han er uden tvivl en af verdens bedste fullbacks og vores mål nummer et til denne position. Vi er glade for at have ham her i Manchester City. Jeg er sikker på, at han bliver en fantastisk tilføjelse til truppen.

Benjamin Mendy er blevet tildelt nummer 22.

Annonce