Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Memphis skuffet over debutsæson: Ikke van Gaals skyld

Af Jeppe Augustsen
31.05.2016 Kl. 09:47
Memphis Depay er ikke helt tilfreds med sin første sæson på Old Trafford, men han vil ikke skyde skylden på Louis van Gaal.

Louis van Gaal hentede Memphis Depay til Manchester United i sommer i en handel, der kostede De Røde Djævle i omegnen af £25 millioner.

Den hollandske komet var fast mand på holdkortet i starten af sæson, men de svingende præstationer gjorde, at han senere hen ofte var til at finde på bænken.

Han er heller ikke selv tilfreds med sin sæson, men han vil ikke skyde skylden på Louis van Gaal.

– Det er aldrig rart at blive kritiseret, men det er en del af spillet, og jeg skal håndtere det. Sæsonen gik ikke som planlagt, og det gjorde ondt på min selvtillid, siger Memphis til Fox Sports og tifløjer:

– Jeg vil ikke give van Gaal skylden for det. Jeg spillede nogle gode og dårlige kampe. Jeg vil ikke skyde skylden på andre end mig selv.

Memphis Depay fortæller også, at han ikke har snakket med Louis van Gaal efter fyringen, men det vil han inden længe.

– Jeg har ikke snakket med ham endnu, men jeg kommer til at give ham et kald eller sende ham en besked, slutter han.

Annonce