Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medier: Juventus vil hente Alves-erstatning i Manchester United

Af Lasse Callesen
20.06.2017 Kl. 17:10
Juventus skulle have udset sig Manchester Uniteds Matteo Darmian som erstaning for Daniel Alves.

34-årige Dani Alves skulle efter sigende nærme sig et skifte til Manchester City og dermed skal Juventus ud og finde en ny højre back. Ifølge flere italienske medier og journalisten Fabrizio Romano, der er ekspert i transfers for flere store medier, så har 'Den Gamle Dame' udset sig Manchester Uniteds Matteo Darmian som førstevalg som erstaning.

Matteo Darmian har ikke altid været førstevalg hos José Mourinho, og det er således kun blevet til 18 optrædener i Premier League i den forgangne sæson for den 27-årige spiller.

Selvom Darmian ikke har villet kommentere på rygterne indtil videre, så har der i flere måneder været spekulationer om, hvorvidt han vil væk fra Old Trafford denne sommer.

Darmian, der kom til Manchester United fra Torino i sommeren 2015, ville passe godt ind hos Juventus, der spiller med tre stoppere og offensive wingbacks. En position, som Darmian også spillede på fra 2011-2015 hos Torino og som han også har spillet meget for det italienske landshold.

Darmian kostede Manchester United 120 millioner kroner og det forventes at omtrent samme beløb skal til, hvis Juventus skal hente spilleren denne sommer.

Annonce