Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medier: Bojan er tæt på ny Premier League-klub

Af Gustav Tornby
17.01.2017 Kl. 03:51
Bojan Krkic forventes denne sommer at forlade Stoke og er tæt på et skifte til Middlesbrough, forlyder det i den engelske presse.

Den 26-årige spanske offensivspiller Bojan Krkic var ikke en del af Stoke-truppen til lørdagens 3-1-sejr over Sunderland efter han havde fortalt manager Mark Hughes, at han havde problemer med hoften. 

Bojan har de seneste par uger været rygtet væk fra Stoke og meldes meget tæt på Middlesbrough. 

Dette til trods for, at manager Mark Hughes flere gange har understreget sit ønske om at beholde spilleren, der kom til klubben fra FC Barcelona for £3 millioner i sommeren 2014 samt har forsikret Bojan om, at han fortsat er en vigtig del af hans planer. 

Efter sigende skulle Stoke ønske at få i omegnen af £12 millioner for Bojan. 

Den normalt troværdige lokalavis Gazette Live skriver, at Middlesbrough skulle være favoritterne til at hente Bojan trods interesse fra West Brom og et par La Liga-klubber og forventes at lukke en handel inden transfervinduet lukker.

Annonce