Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: United fortrøstningfulde omkring ny De Gea-aftale

Af Pelle Rigtrup
24.09.2017 Kl. 15:07
Manchester United vil inden længe forsøge at forhandle en ny kontrakt på plads med David de Gea, der længe har været et varmt navn i Real Madrid.

Hvis man som klub vil have succes, er det afgørende, at man har en klassemålmand mellem stængerne, og det må man i den grad sige, at Manchester United har i David de Gea. 

Spanieren er blandt klubbens vigtigste og bedste spillere, men på rygtebørsen har han i længere tid været meldt på vej til Real Madrid. 

Manchester United ønsker dog under ingen omstændigheder at skille sig af med de Gea, og ifølge Independent har De Røde Djævle planer om at forlænge med spanieren inden for den nærmeste fremtid. 

De Geas nuværende kontrakt udløber om små to år, og Manchester United kan derfor se sig nødsaget til at sælge næste sommer, hvis de ikke får en ny aftale i hus. 

Englænderne er dog fortrøstningsfulde omkring en ny aftale, der sandsynligvis vil sikre den spanske målmand lidt ekstra i lønposen.

David de Gea kom til Manchester United i 2011 fra Atlético Madrid, og han har siden da udviklet sig til en af verdens bedste målmænd. 

Annonce