Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Swansea vil hente Sevilla-angriber

Af Redaktionen
30.07.2016 Kl. 11:12
Ifølge Sky Sports undersøger Swansea muligheden for at hente Sevilla-angriberen Fernando Llorente til klubben.

Forleden sagde Swansea farvel til den franske forward Bafetimbi Gomis, der er skiftet til Marseille på en sæsonlang lejeaftale.

Hans erstatning kan meget vel blive fysisk stærke Fernando Llorente, der ser ud til at få det svært med fast spilletid under Sevillas nye træner, Jorge Sampaoli. 

Sky Sports skriver, at den 31-årige spanier med en fortid i Athletic Bilbao og Juventus er en af flere angribere, som Swansea overvejer at afgive et bud på i de kommende uger. 

Llorente, der skiftede til Sevilla sidste sommer, har endnu to år tilbage af sin kontrakt med andaluserne.

Annonce