Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Spurs vil hente Fiorentina-profil til januar

Af Søren Nørgaard
25.09.2016 Kl. 10:57
Tottenham forbereder et bud på Fiorentina-profilen Milan Badelj. Det skriver Sunday People.

AC Milan blev denne sommer sat i forbindelse med Fiorentina-profilen Milan Badelj, men de to Serie A-klubber kunne i sidste ende ikke blive enige om en pris på den kroatiske landsholdsspiller.

Ifølge italienske medier har Milano-klubben droppet at hente den 27-årige kroatiske midtbanespiller, men derfor betyder det ikke nødvendigvis, at han bliver i Firenze. Sunday People skriver, at Tottenham har vist interesse for Milan Badelj og angiveligt overvejerat byde £7m på ham til januar. 

Den kroatiske landsholdsspiller har kontrakt med Fiorentina frem til sommeren 2018, men Tottenham håber på, at de kan overtale ham til at skifte til White Hart Lane. 

Milan Badelj har spillet for Fiorentina siden 2014, hvor han kom til klubben fra tyske Hamburger SV.

Annonce