Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Southampton optrapper interessen i fransk midtbanespiller

Af Morten Bruun Jørgensen
01.10.2016 Kl. 11:47
Southampton planlægger angiveligt at optrappe interessen i Tiemoue Bakayoko.

Calciomercato rapporterer i dag om, at Southampton er gået ind i jagten på Monacos talentfulde midtbanespiller, Tiemoue Bakayoko, som allerede har tiltrukket sig interesse fra klubber som Manchester United og Juventus.

Det italienske medie skriver, at Southampton vil scoute den 22-årige franskmand intensivt i de kommende uger, hvilket AC Milan også vil gøre.

Bakayoko spiller primært på den defensive midtbane, men han kan også blive brugt lidt længere fremme på midtbanen. Han er desuden også en fast bestanddel af det franske U/21-landshold.

For to år siden kom Bakayoko til Monaco fra Rennes, og han har sidenhen spillet 45 kampe for Ligue 1-mandskabet. 

Annonce