Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Ranieri føler sig forrådt

Af Marc Stig Christensen
24.02.2017 Kl. 16:24
En fyring er aldrig belejlig for den fyrede, men Claudio Ranieri er ifølge The Sun rasende og føler sig forrådt.

Claudio Ranieri skabte i sidste sæson et af de største mirakler i engelsk fodbold nogensinde ved at vinde det engelske mesterskab. Piben har dog fået en helt anden og mindre god lyd i denne sæson, hvor man efter 25 spillerunder kun er placeret et enkelt point over nedrykningsstregen.

Det kostede jobbet for Claudio Ranieri, så hans sidste kamp blev onsdagens Champions League-nederlag i Sevilla. Fyringen kom i aftes, og ifølge The Suns kilder er Ranieri rasende over fyresedlen, og han skulle føle sig forrådt af både bestyrelsen og spillerne. 

Fyringen kommer endda kun 16 dage efter, at klubbens thailandske ledelse var ude i medierne med sin uforbeholdne støtte til ham. Der har også været snak om et nedadgående forhold til centrale spillere som Kasper Schmeichel og Jamie Vardy. 

Ranieris afløser er endnu ikke fundet.

Annonce