Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Mourinho har reddet Martials spillelyst

Af Gustav Tornby
05.12.2016 Kl. 10:24
Ifølge den engelske avis Daily Mirror har José Mourinhos beslutning om at få Anthony Martials forældre til at flytte til England båret frugt - og franskmanden er nu langt mere fokuseret.

Anthony Martial havde en meget svær sommer, hvor franskmanden som en del af den franske trup til EM-slutrunden, havde sværet ved at bide sig fast i Didier Deschamps startopstilling og da United-stjernen så fik en chance, så blev han pillet ud i pausen efter en dårlig præstation. 

Både Manchester United-manager José Mourinho og dennes stab var derfor bekymrede over, at han mistede sit fokus og portugiseren arrangerede derfor en række samtaler med den 20-årige Martial. Det skriver den engelske avis Daily Mirror.

De samtaler skulle efter sigende have ført til, at franskmandens forældre har forladt hjemlandet og er flyttet ind med deres søn i Manchester for at hjælpe sønnike med at genfinde formen efter en svær sommer og en dårlig start på denne sæson. 

José Mourinho var bekymret for Martial efter han slog op med kæresten Samantha Jacquelinet, med hvem han også har en datter, Toto. 

Nu lyder meldingerne dog på, at Martial har genfundet kærligheden og det var i hvert fald tydeligt, da han scorede to mål i sidste uges EFL Cup-sejr over West Ham. 

Anthony Martial fik også ros af José Mourinho på fredagens pressemøde efter en hård indsats til træning. 

– Han arbejder, han arbejder hårdere end normalt, hvis jeg skal være ærlig. Denne kamp kan hjælpe med at få hans glæde og selvtillid tilbage. Når man ikke scorer, så er glæden der ikke, fortalte Mourinho med henvisning til onsdagens 4-1-sejr over the Hammers. 

Annonce