Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Manchester United tildeler Depay rygnummer

Af Jeppe Augustsen
06.07.2015 Kl. 20:03
Memphis Depay fik til dagens træning tildelt nummer 26, og det bliver formentlig hans rygnummer til den kommende sæson. Det skriver Manchester Evening News.

Den 12. juni blev Memphis Depay præsenteret af Manchester United efter at have skrevet under på en fireårig kontrakt med mulighed for at forlænge med yderligere et år.

Ved præsentationen afslørede man ikke, hvilket nummer han havde fået tildelt til den kommende sæson, men det fik han i dag, da han ankom til sin første træningssession med resten af Manchester United-truppen.

Manchester Evening News bekræfter, at den hollandske komet trænede i nummer 26, og det vil formentlig blive hans rygnummer i denne sæson. De to seneste spillere, der har båret nummer 26 i Manchester United er Shinji Kagawa og Gabriel Obertan.

Manchester United har dog ikke bekræftet det på deres hjemmeside, hvor der stadig står '0' under Memphis Depay.

Det kan dog ændres til nummer 11, hvis Adnan Januzaj skulle forlade Old Trafford i dette transfervindue.

Annonce