Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Manchester United har budt på James Rodriguez

Af Gustav Tornby
27.07.2016 Kl. 17:19
Manchester United har budt £34 millioner på Real Madrid-playmakeren James Rodriguez, melder spansk medie.

Den columbianske stjerne James Rodriguez er ikke en populær herre på Santiago Bernabeu under Zinedine Zidane og hans muligheder for spilletid i næste sæson ser umiddelbart heller ikke gode ud. 

Ifølge Don Balon ønsker José Mourinho at hente den columbianske offensivspiller til Old Trafford, hvor Mourinho ønsker at have mere bredde i offensiven til den kommende sæson, der både byder på kampe i Premier League, FA Cup'en, Capital One Cup'en samt Europa League. 

Paris Saint-Germain samt West Ham har ligeledes vist interesse i den 25-årige offensivprofil, men nu synes det at være Manchester United, der fører kampen om ham. 

Real Madrid-præsidenten Florentino Perez ønsker dog at holde på James Rodriguez grundet hans kommercielle værdi til klubben – blandt andet i forbindelse med trøjesalg – men Zidane har angiveligt ønsket overfor Perez, at han ikke længere har brug for columbianeren. 

Don Balon skriver, at buddet ligger i omegnen af £34 millioner. 

Annonce