Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Liverpool sender transfer-delegation til Spanien

Af Gustav Tornby
01.08.2015 Kl. 09:35
Liverpool skulle efter sigende have sendt en transfer-delegation til Spanien i jagten på ny angriber.

Transfervinduet er åbent på fuld skrue, og Premier League-klubberne er godt i gang med at forberede sig på den kommende sæson, der fløjtes i gang næste weekend.

Det betyder ligeledes, at vi befinder os midt i rygternes højsæson, hvor de forskellige klubber bliver sat i forbindelse med et hav af spillere.

Det gælder også Liverpool, der angiveligt skulle have sendt en transfer-delegation til Spanien. Det skriver Telegraph.

Ifølge mediet er man nemlig på jagt efter den tidligere Manchester City-spiller, Alvaro Negredo.

Spanieren er ellers netop skiftet til Valencia, efter man for et år siden lejede ham hos City i en aftale, der krævede, at man hentede ham permanent denne sommer, men efter fem mål i 30 kampe ønker Valencia, ifølge Telegraph, ikke længere at beholde ham.

Annonce