Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Klopp får tre år på Anfield

Af Kalle Thue Gregersen
04.10.2015 Kl. 11:13
Ifølge et bosnisk medie bliver det Jürgen Klopp, der skal tage over på Anfield for den pressede Liverpool-manager, Brendan Rodgers.

I de seneste uger er der blevet skudt med skarpt efter Brendan Rodgers, som tilsyneladende er en meget presset mand. Resultaterne har ikke været der, og flere Liverpool-tilhængere ønsker at den nordirske manager skal være fortid på Anfield. 

Jürgen Klopp og Carlo Ancelotti er blevet nævnt som afløsere for Rodgers, men hvis man skal tro det bosniske medie, Pravdabl, bliver det den tyske manager, der i øjeblikket holder sabbatår, der får trænersædet i Liverpool. 

Det bosniske medie hævder, at Klopp har skrevet under på en treårig aftale med Liverpool, og uanset udfaldet af søndagens kamp mod Everton, vil Rodgers få fyre sedlen og blive erstattet af tidligere Dortmund-manager. 

Ydermere melder Pravdabl, at Klopp vil medbringe sin tidligere assistent, Zeljko Buvac, som er bosnier, og det bosniske medie har angiveligt fået lov til at bringe nyheden som 'Breaking News' af den vej. 

Annonce