Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Kinesere klar med halv milliard for Chelsea-stjerne

Af Redaktionen
29.04.2016 Kl. 11:48
Den brasilianske Chelsea-stjerne Willian er jagtet af kinesiske Guangzhou Evergrande, der skulle være villig til at smide mange millioner efter kantspilleren.

Flere og flere internationale fodboldprofiler er i løbet af de seneste år havnet i kinesisk fodbold, hvor efterspørgslen er høj og pengene er store.

Guangzhou Evergrande er en af de mastodonterne i kinesisk fodbold, og den rige klub skulle nu have kastet kærligheden på en af ligaens helt store profiler, nemlig den brasilianske Chelsea-stjerne, Willian, der personligt har haft et ganske fint år, trods en svær Chelsea-sæson.

Ifølge blandt andet The Mirror vil Guangzhou til sommer forsøge at lokke brasilianeren med en monsterløn, mens Chelsea kan forvente at blive betalt i omegnen af £50 millioner for deres brasilianske offensivjuvel.

27-årige Willian kom til Chelsea fra Shakhtar Donetsk for omkring to år siden, og har siden da markeret sig stærkt, som en af ligaens bedste kantspillere.

Willian har i denne sæson bidraget med elleve scoringer i 44 kampe, heriblandt fem i Premier League.

Annonce