Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Joe Hart kan være på vej til Serie A

Af Mahmoud Menhem
28.08.2016 Kl. 06:39
Manchester Citys Joe Hart kan være på vej til den italienske Serie A-klub, Torino. Det skriver Daily Mirror.

Med ankomsten af Pep Guardiola til Manchester City har klubbens førstekeeper de seneste sæsoner, Joe Hart, fået den klare melding om hans plads i truppen.

Guardiola ønsker ikke at have Hart som sin førstekeeper i klubben, hvorfor Hart højst sandsynligt er nødsaget til at finde en ny klub, hvis han ønsker fast spilletid.

Den engelske keeper er derfor blevet sat i forbindelse med en række klubber på det seneste, men endnu er intet officielt omkring hans fremtid.

Men det stopper dog ikke rygterne i at fortsætte, og skal man tro de seneste forlydender, så kan Hart være på vej til den italienske Serie A. Det skriver Daily Mirror.

Ifølge mediet er der nemlig tale om et skifte til Torino, og hvis der er hold i rygtet, så har alle parter travlt, idet transfervinduet lukker om få dage.

Det skal dog nævnes, at Daily Mirror næppe er kendt for at være det mest troværdige medie og har tidligere skrevet om løse rygter.

Annonce