Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie giver karakterer: Sådan har Klopps signings klaret sig

Af Jeppe Augustsen
21.09.2017 Kl. 10:26
Hvordan har Jürgen Klopps signings klaret sig? The Independent giver deres mening.

Efter fyringen af Brendan Rodgers tilbage i oktober 2016 blev Jürgen Klopp ansat på en treårig kontrakt.

The Independent ser nu nærmere på Jürgen Klopps signings om Liverpool-manager og har givet dem karakterer fra 1 til 10, hvor 10 er bedst:

Marko Grujic: 6 – Han har imponeret, når han har spillet, men hans første sæson kan man ikke rigtig regne med, da han var skadet. Nu skal han forsøge at tilkæmpe sig en startplads.

Sadio Mané: 9 – Han er ikke bare Klopps bedste signing, men sammen med Luis Suarez er han nok en af de bedste signings de sidste 10 år. Liverpool er så giftige, når han er med. 

Joël Matip: 7 – Hentet på fri transfer, og individuelt har han været imponerende. Han vil blive endnu bedre, hvis han få en dominerende partner i midterforsvaret, hvis Liverpool nogensinde får en.

Loris Karius: 6 – Blev hentet som Liverpools nye førstemålmand, men han fik en mareridtstart. Nu ser han bedre ud, og han bliver muligvis førstevalget i fremtiden.

Ragnar Klavan: 6 – En backup til midterforsvaret, som har fået mere spilletid end forventet grundet Dejan Lovrens svingende præstationer. Selvom han har fået kritik, så er han stadig en opgradering af Skrtel.

Alex Manninger: 5 – Skrev under på en etårig kontrakt som tredjekeeper, men spillede ikke udover træningskampe.

Georginio Wijnaldum: 7 – En spiller, der leverer i de store kampe. Han skal gøre det bedre mod de mindre hold, men samlet set været en god signing.

Dominic Solanke: 7 – En spiller med et kæmpe potentiale, som i glimt har vist sine kvaliteter. Signingen er en god forretning.

Mohamed Salah: 8 – Han har fået en flyvende start i Liverpool. Han har scoret alle gange, hvor han har startet på Anfield. 

Andrew Robertson: 7 – Indtil videre har han været den bedste Liverpool-spiller på banen, når han har startet. Det er kun spørgsmål om tid, før han er førstevalg på venstrebacken.

Alex Oxlade-Chamberlain: 6 – Han har kun startet én kamp, og det er for tidligt at vurdere, hvor godt han vil gøre det på den lange bane. Han skal tilpasse sig Liverpools stil, men han kom til Liverpool med en dårlig form og selvtillid.

Annonce