Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Everton-profil øverst på Mourinhos ønskeliste

Af Tobias Reffstrup Rasmussen
29.05.2016 Kl. 09:47
John Stones skulle være øverst på José Mourinhos ønskeliste ifølge Sunday Express.

Der spekuleres vildt i, hvem Manchester United henter i sommerens transfervindue efter ansættelsen af José Mourinho på Old Trafford. Portugiserens ankomst kan spille en vigtig rolle i at få lokket Zlatan Ibrahimovic til klubben, mens også Alvaro Morata, Karim Benzema og Pierre-Emerick Aubameyang af andre angribere rygtes til Nordengland.

Men ifølge Sunday Express skulle Everton-forsvarsspiller John Stones stå øverst på Mourinhos liste.

Mourinho forsøgte sidste sommer med flere bud at hente Stones til Chelsea, og denne gang vil Everton få endnu sværere ved at holde på deres guldklump. Det vil dog angiveligt komme til at koste United omkring 45 millioner pund.

José Mourinho råder over Chris Smalling, Daley Blind, Phil Jones og Marcos Rojo i midterforsvaret, og det skal blive spændende at se, hvordan Uniteds stopperpar kommer til at se ud til den nye sæson.

Annonce