Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Everton afviser PSG-bud på profil

Af Redaktionen
28.08.2015 Kl. 12:18
Everton har afvist endnu et bud på en af profilerne, denne gang irske Seamus Coleman, som PSG angiveligt har snøren ude efter. Det meddeler talkSPORT.

Everton kæmper en hård kamp for at holde fast i profilerne, og har blandt andet stadig gang i et længere tovtrækkeri med Chelsea, der er ude efter den talentfulde midtstopper, John Stones. 

Og nu må Merseyside-klubben nok engang ud i en indædt transferkamp. Således meddeler talkSPORT, at den franske mesterklub PSG efter købet af Lawvin Kursawa nu har skiftet opmærksomheden til den anden backposition, hvor Seamus Coleman står øverst på listen.

PSG skulle angiveligt allerede have tilbudt Everton £20 millioner for den irske landsholdsback, der i flere år har imponeret på Goodison Park.

Seamus Coleman, der også har været på ønskelisten hos ligarivalerne Manchester United, underskrev sidste sommer en forlængelse med den nordengelske traditionsklub.

Annonce