Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: De Boer kan blive Premier League manager

Af Redaktionen
22.06.2017 Kl. 19:48
Crystal Palace vil eftersigende gøre den tidligere Ajax-træner Frank De Boer til ny manager.

For godt en måned siden meldte Sam Allardyce ud, at han indstillede karrieren som manager, og Premier League klubben Crystal Palace har lige siden ledt efter en manager, der kan udfylde det tomme trænersæde.

Nu mener Sky Sports at vide, at the Eagles har fundet afløseren i 47-årige hollænder Frank de Boer, der siden november har stået uden trænerjob, efter at han blev fyret i Inter. De skulle ifølge det engelske medier allerede have tilbudt hollænderen jobbet.

Skulle det blive en realitet vil det være første gang, at Frank de Boer stifter bekendtskab med den bedste engelske fodboldrække.

I sin karriere som forsvarsspiller spillede han blandt andet for Barcelona, Ajax og Rangers, mens hans trænerkarriere forinden det korte ophold i Italien både har budt på to år som hollandsk assistenttræner og seks år i Ajax Amsterdam, hvor han førte klubben til fire mesterskaber.

Annonce