Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Celtic vil hente United-angriber

Af Alexander Falk
07.10.2015 Kl. 10:54
Ifølge Scotsman er den skotske storklub ivrig efter at få fingrene i Manchester United-angriber James Wilson.

Manchester Uniteds 19-årige angrebstalent, James Wilson, er efter sigende på blokken i den skotske storklub, Celtic, der vil hente englænderen på en lejeaftale. 

Således skriver Scotsman, der erfarer, at the Hoops vil forstærke offensiven ved at leje Wilson, der lider under manglende spilletid på Old Trafford. 

Louis van Gaal har dog tidligere udtalt, at Wilson ikke skal udlejes, da han indgår i hollænderens planer, men med blot otte minutters spilletid i Premier League i indeværende sæson, kan det være svært at få øje på. 

Foruden Celtic menes Derby County, Bolton Wanderers og Cardiff City også at være interesseret i den engelske U21-landsholdsangriber. 

 

 

Annonce