Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Brighton jagter Kenneth Zohore

Af Søren Nørgaard
25.07.2017 Kl. 08:59
The Sun skriver, at Premier League-oprykkerne Brighton viser interesse i danske Kenneth Zohore

Den danske U21-landsholdsangriber Kenneth Zohore leverede en flot sidste sæson for Cardiff i The Championship, hvor den danske angriber scorede 12 mål. Den flotte sæson har medført stor interesse for den 23-årige dansker, som ellers forlængede sin kontrakt med Cardiff tilbage i april. 

Cardiff-manager Neil Warnock har tidligere på sommeren udtalt, at den walisiske klub ikke vil sælge sin danske angrebsprofil, men mandag skrev det engelske medie The Sun, at Premier League-oprykkerne Brighton holder øje med Kenneth Zohore. 

Brighton-manager Chris Hughton har angiveligt udset sig den hurtige dansker, som forstærkning til klubbens angreb i forsøget på at overleve i Englands bedste fodboldrække. Det engelske medie skriver imidlertid ikke, hvor meget The Seagulls er klar til at betale for Zohore. 

Kenneth Zohore spillede ligeledes et stort U21-EM i Polen tidligere på sommeren. 

Annonce