Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Barcelona vil også have Renato Sanches

Af Kalle Thue Gregersen
06.05.2016 Kl. 15:05
Manchester United er angiveligt ikke alene om interessen i Renato Sanches fra Benfica, da Barcelona også holder et vågent øje med portugiseren.

I sidste måned fløj Benfica præsident, Luis Filipe, angiveligt til England, hvor han skulle holde samtaler med repræsentanter fra Manchester United, hvor der stod et køb af 18-årige Renato Sanches på dagsordnen. 

Rygterne lyder på, at den portugisiske midtbanespiller har en frikøbsklausul på helt op mod £60 millioner, men Benfica kan tilsyneladende fristes til at slippe ham for £31 millioner + £15 millioner i bonusser. 

Sanches, der har to A-landskampe på cv'et, er ifølge den spanske avis, Mundo Deportivo, også kommet på radaren i FC Barcelona, som forbereder sig på livet efter Sergio Busquets, som er på vej ind i sine bedste år rent aldersmæssigt. Den spanske gigant vil derfor have flere alternativer på midtbanen for at kunne give Busquets et hvil af og til. 

Mundo Deportivo bringer på forsiden af dagens avis en overskrift, hvor der står "The 'Busquets' of the future", hvor der nedenunder er et billede af Renato Sanches, Julian Weigl fra Dortmund samt Sebastián Pérez fra Nacional. Disse tre midtbanetalenter er ifølge avisen på ønskelisten i det catalanske. 

 

Annonce