Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Arsenal vil sælge Oxlade-Chamberlain for at reducere lønudgifter

Af Morten Bruun Jørgensen
24.06.2017 Kl. 06:51
Arsenal er klar til at sælge Alex-Oxlade-Chamberlain i sommerens transfervindue.

Mod slutningen af sidste sæson fik Alex Oxlade-Chamberlain pludselig en ny rolle hos Arsenal. Den engelske landsholdsspiller blev brugt som højre wingback i Arsene Wengers nye formation, og englænderen gjorde det ganske udmærket på den nye position.

Alligevel er han dog blevet rygtet væk fra Emirates Stadium denne sommer, og både Liverpool og Chelsea er blevet nævnt som bejlere til den alsidige englænder.

The Independent skriver nu, at Arsenal er parat til at sælge Oxlade-Chamberlain i sommerens transfervindue, og Liverpool virker som den mest sandsynlige destination.

Jürgen Klopp er en stor beundrer af den tidligere Southampton-spiller, og han vil gerne tilknytte englænderen til sin Liverpool-trup, som har brug for ekstra bredde forud for næste sæson, hvor the Reds atter kan være med i Champions League.

Arsenal er presset på lønningerne som følge af Premier Leagues nye kontrol, som bliver iværksat denne sommer. Reglerne siger, at en klubs lønudgifter ikke må være mere end £7 mere, end det var i 2016/17 eller £19 millioner mere, end det var i 2012/13.

Hvis lønudgifterne overstiger det loft, skal det dækkes af penge, som kommer fra spiller-, billetsalg eller kommercielle indtjeninger.

Hvis Arsenal skal have råd til at give nye kontrakter til Alexis Sanchez og Mesut Özil, kan de derfor blive nødt til at skille sig af med nogle andre spillere.

 

Annonce