Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Arsenal overvejer overraskende Fabregas-retur

Af Søren Nørgaard
04.12.2016 Kl. 10:38
Arsenal overvejer at hente Cesc Fabregas tilbage til Emirates, skriver det engelske medie Express.

Under Antonio Conte har Cesc Fabregas mistet sin plads i startopstillingen til N´Golo Kante og Nemanja Matic. En skade til den serbiske midtbanespiller betød imidlertid, at den spanske landsholdsspiller var tilbage i startopstillingen for The Blues mod Manchester City lørdag. 

Her leverede den tidligere Arsenal-spiller en solid præstation og lavede blandt andet en assist til Diego Costas udlignende scoring. Det til trods går der rygter om, at Fabregas overvejer at forlade Stamford Bridge allerede i vinterens transfervindue i jagten på fast spilletid.

Flere klubber er meldt interesseret i den spanske kreatør, men søndag skriver Express, at spanieren kan være på vej mod et overraskende skifte tilbage til Arsenal, som han repræsenterede fra 2003-2011. 

Det engelske medie skriver, at Arsenals franske manager Arsene Wenger følger sin tidligere spillers situation tæt og overvejer at hente ham tilbage til Emirates til januar. Det kan dog blive svært at hente den 29-årige midtbanespiller, da Chelsea med stor sandsynlighed ikke vil sælge til en titelrival. 

Derudover blev Cesc Fabregas lagt for had af The Gunners fans, da han skiftede fra FC Barcelona til Chelsea i sommeren 2014. 

Annonce